Foredrag:
Linedansen
– om at finde balancen i livet med kronisk sygdom
Kronisk sygdom påvirker alle sfærer i vores liv:
Fra arbejdslivet til privatlivet, fra vores økonomi til vores sociale liv. Og i følge Danske Patienter lider henimod 1,5 million danskere af en eller flere kroniske sygdomme.
​
​
I hvor høj grad vi er påvirkeret, afhænger naturligvis af i hvor høj grad vores kroniske sygdom påvirker vores ”funktionalitet”. Ikke to cases er ens, men alligevel er der en række fællesnævnere, der med fordel kan stilles skarpt på i forhold til at finde den balance, der gør at man kan leve et helt liv med kronisk sygdom.
​
Grundvilkår
For eksempel er det et grundvilkår for alle, der bliver ramt af kronisk sygdom at gennemgå en erkendelsesface- og denne er ofte langstrakt og ressourcekrævende. Det kan være svært at forlige sig med ens nye virkelighed, hvor noget man ikke kan handle på, noget man ikke selv kan ændre, sætter begrænsninger for, hvordan man kan leve sit liv.
Et andet grundvilkår er at linedansen, dvs. det kontinuerlige arbejde med at finde en balance i livet med kronisk sygdom, der gør dig i stand til at leve et helt liv, er verdens ensomste dans. For kronisk sygdom, ja sygdom som helhed er tabubelagt og ikke noget, der er hverken nemt, eller sexet at tale om. Samtidig er de rammer, som et liv med kronisk sygdom kan sætte, utroligt svære at forstå og forholde sig til for folk, der ikke selv er ramt og dette i endnu højere grad, hvis den kroniske sygdom ikke kan ses. Hvordan det fx er at leve med konstante smerter, kan ingen, der ikke har prøvet det, nogensinde forstå.
Og endelig er det et grundvilkår at vores arbejdsmarked og hele den forståelse, der er af, hvad der karakteriserer en god medarbejder, ikke rummer meget plads til kronisk syge. Eller sagt på en anden måde: Sygdom er ikke velset på arbejdsmarkedet og ofte vil det primært være netop din sygdom eller det fravær denne potentielt medfører, du måles på mere end dine kompetencer og den værdi du skaber.
​
Det får du med som tilhører:
Med afsæt i egne erfaringer med linedansen gennem mere end 14 år, som kronisk syg på arbejdsmarkedet tager dette foredrag tilhørerne igennem de mange svære, udfordrende og drænende tankeprocesser, erkendelser, og problematikker som hører med til livet som kronisk syg, og giver samtidig værktøjer og metoder til et mestre linedansen. Som tilhører bliver du klædt på til at finde frem til den balance, der betyder, at du ikke lader sygdommen leve dit liv, men lever dit liv med sygdommen.
​
Kontakt mig for mere info om foredraget "Linedansen - om at finde balancen i livet med kronisk sygdom"