top of page
Hvad er coaching, hvad kan coaching, seriøs coaching, coaching omkring kronisk sygdom, karrierecoaching, iværksætter coaching

Hvad er coaching?

-og hvad kan coaching?

Coaching er, som følge af at coach ikke er en beskyttet titel, et broget felt, og bliver med rette undertiden kritiseret. Let salgbare påstande som ”vi kan alle blive stjerner” eller ”den bedste version af os selv” er i min optik med til at udvande, hvad coaching egentlig kan.

​

Coaching handler først og fremmest om dig, det der er vigtigt for dig lige nu og her. Når du går til coaching er du ikke klient, patient eller kunde, du er fokusperson. For det er kernen i coaching- at du er i fokus.

Hvor ofte sker det i vores hverdag, at nogen sætter sig ned og lytter aktivt, spørger fokuseret, nysgerrigt og insisterende ind til lige netop det, der optager dig nu?

​

En god coach er først og fremmest en god lytter! En, der også kan høre det usagte mellem linjerne og som bevarer fokus på det, der betyder noget for dig.  Dernæst er en god coach en, der kan stille de rigtige spørgsmål og via aktiv lytning og skarpe spørgsmål finde helt frem til essensen af det, der optager dig, forstyrrer dig, bremser dig, gør dig glad, er vigtigt for dig og det du gerne vil lykkedes med.  

 

I den proces arbejder coachen med at:

​

  • at afklare værdier – det der er vigtigt for dig,

  • afklare målsætninger – det du brænder for, det du gerne vil lykkedes med

  • og endelig afklare eventuelle barriere og de muligheder og handlinger, der fører til målopfyldelsen.

 

Dette uanset om du, som leder henvender dig til en coach for at blive bedre til at lede eller forstå dine medarbejder, om du som iværksætter søger hjælp til at sætte retning og komme godt fra start, eller om du som privat person kommer med kærlighedsproblemer eller et ønske om at kvitte smøgerne, skifte karrierespor eller noget helt fjerde.

Coaching handler ikke om at anvise vejen du skal tage, men derimod om at afdække landkortet og de mulige veje, og så om at give værktøjer til, at du vælger den rigtige vej for dig og når i mål. En coach hjælper med at få drømme til at blive til målsætninger og med at definere og afdække de handlinger, der fører til målopfyldelse.

​

Hvad indeholder et coachingforløb hos Coaching & Consulting 4U?

Typisk vil et coachingforløb starte med en gratis indledende telefonsamtale, hvor vi sammen afklarer om coaching er den rette tilgang for dig. Bliver enige herom aftaler vi en tid for første coachingsession. Herfra ser coachingforløbet ud som følger:

  • Inden første coachingsession bliver du bedt om i en mail at beskrive, hvad det er du søger hjælp til. Dvs. kort at beskrive din situation, dine overvejelser og det du ønsker at forandre, forbedre eller handle på.

  • Første coachingsession af en times varighed. Her vil vi, med afsæt i dine indledende overvejelser arbejde med afklaring af fx værdier (det der er vigtig for dig), hvad du ønsker at forandre, hvad du ønsker at bibeholde, dine kompetencer, eventuelle barriere m.m. Vi vil typisk også aftale delmål, der skal arbejdes med til næste gang.

  • Efter hver coachingsession modtager du et fyldestgørende referat, der sikrer, at transparens, progression, klarhed om processen og som samtidig fungere som et slags spejl for dine artikulerede tanker og overvejelser. 

  • Anden coachingsession af en times varighed. Med afsæt i, hvad der på første coachingsession var aftalt af delmål og to dos, arbejder vi videre med det, der er vigtigt for dig og vi arbejder fx med at  skærpe din målsætninger, afklare hvad du vil undgå, hvad du vil bibeholde, hvad du vil have mere og mindre af, ligesom at vi fokusere på handlinger der kan sikre progression henimod målopfyldelse. Herunder delmål frem i mod tredje coachingsession.

  • Du modtager igen et fyldestgørende referat med beskrivelse af hvad der er aftalt, at du skal handle på inden tredje coachingsession.

  • Tredje coachingsession af en times varighed. Vi samler op på, hvordan det er gået siden sidst og arbejder videre med det, der er vigtigt for dig og din målsætning og definere igen vigtige to dos i forhold til at sikre målopfyldelse. Alt efter behov aftaler vi en fjerde coachingsession, eller blot en telefonisk opfølgningssamtale. 

​​

Ovenstående er naturligvis blot en grundform på et forløb. Afhængig af hvad du søger hjælp om fra Coaching & Consulting 4U, kan forløbet variere, ligesom antallet af coachingsessioner. Jeg har fx coachet soloselvstændige, der var lige ved at smide håndklædet i ringen og melde sig på dagpenge, men hvor progressionen fra første coachingsession til anden coachingsession, var så imponerende, at vedkommende på den tid, havde fået skabt nye samarbejder, nye kunder og var selvkørende. Andre gange er der behov for længere forløb. Det er altid noget vi aftaler i fællesskab fra gang til gang. 

Læs mere om, hvordan tidligere fokuspersoner har haft glæde af coaching fra Coaching & Consulting 4U

​

bottom of page